De senere år er det blevet mere og mere populært at folk går sammen i såkaldte kogræsserforeninger – eller kogræsserlaug – hvor man bruger kvæg, får eller andre hårdføre dyr til at udføre naturpleje. Dette kan enten foregå via ejede arealer, som en eller flere i de respektive foreninger ejer, eller på arealer der bliver lejet, som regel hos kommunerne.
Dyrene går som regel på arealerne fra forår til slut efterår, hvorefter hver enkelt forening som regel selv står for at slagte, partere og fordele kødet imellem sine medlemmer.
Danmarks Naturfredningsforening har samlet en masse informationer om kogræsserlaug i Danmark, blandt andet hvilke der eksisterer for nuværende, samt diverse guides til kogræsserforeninger. Læs mere på deres hjemmeside: DN´s side om kogræsserlaug
Vi har specialiseret os i, at levere dyr til sådanne foreninger. Og hvert år sender vi 25-50 kvier af sted til det meste af Sjælland. Vores erfaring er, at 1-års kvier gør sig bedst til sådanne foreninger, både af hensyn til størrelse, temperament og effektivitet af naturplejen, da dette jo i alle tilfælde er det primære mål med disse foreninger.
Vi står altid til rådighed for en snak vedr. eventuelle samarbejder, så tøv ikke med at kontakte os hvis du/I har, eller påtænker at oprette en kogræsserforening. I er også velkomne til at besøge os for en snak, hvor I samtidig har mulighed for at udpege det eller de dyr I kunne tænke jer.